Den Helt Uofficielle Rasmus Klump Fanside

Jeg troede i mange år at Skæg var en odder. Men jeg har fået to af Vilhelms tegninger fra Per Sanderhage hos PIB (firmaet der har rettighederne til Klump serien) hvor man tydeligt kan se at han er en sæl (se herunder).

Beviset på at Skæg er en sæl:
Skæg i naturlig stil	Skæg i tegneseriestil

Skæg og pluk på Nordpolen (Skæg til venstre - Pluk til højre)

Skæg har et anker tatoveret på brystet og en lige pibe. Han har en fætter "Pluk" på nordpolen som kan kendes på skruetatoveringen på brystet og den krumme pibe. Skæg skal i genoptrykket være ikke-ryger, da det ikke er politisk korrekt at ryge. Tiden vil vise om de så vil bruge fidusen fra nyoversættelsen af Lucky Luke albummene med at skifte rygeriet ud med at tygge græsstrå.

Skæg kan kun én historie, han fortæller om "dengang vi la' nede i biscayen, vinden kulede op, og kokken pludselig kom farende ind med..." - men han kommer aldrig længere i historien, for så afbrydes han af en eller anden hændelse.

Jeg har fået en mail fra Aksel J. der fortæller at slutningen på historien blev bragt i avisstriber i 70-erne: Kokken havde været ved at tabe gryden med biks - så Skæg var lige ved at tage hænderne op af lommerne : )

Skæg er specielt glad for plukfisk og i Klump i Pyramiderne (side 28) kunne han kun vækkes med Plukfisk, end ikke vand kunne klare det! Han kan også vækkes bare ved at man råber "Mad!" Rasmus Klump på nordpolen´(side 22-23). Skæg er helt speciel i historien, da han ofte er væk i lange passager ad gangen. Når holdet så finder ham igen har han som regel fundet den lokale mad-mor og fået mad. Han virker til at være noget ældre end de andre i gruppen, bl.a. fordi, han som den eneste, omtaler sin fortid før gruppen fandt sammen. Hvis de andre har en fortid, så hører vi i hvert fald ikke om det.

Jeg fik en filosofisk mail fra Ebbe Ravnsted-Larsen, der i første omgang drejer sig om Skæg, men breder sig ud i den videre mailkorrespondence:

Hej Jakob. Jeg har talt med mange børn om figurerne i Rasmus Klump. Mange børn mener at Skæg er en voksen. Hvis man accepterer det giver det hans adfærd en ny dimension. For eksempel i "Rasmus Klump Jorden Rundt". I det hæfte stopper hans pibe til, ganske få billeder inde i hæftet. Derefter er hans totalt fokuseret på det problem, imens de andre oplever alverdens ting. Først på et af de allersidste billeder får han træk i piben. En voksen kan altså rejse hele jorden rundt uden at opleve noget overhovedet, fordi den voksne er koncentreret om et problem, som for børn er ligegyldigt og dermed er voksne ofte ikke tilstede i nuet.
Det er jo et udemærket budskab til voksne:
Tag hænderne op af lommen og vær tilstede og med - I kan sove når i bliver gamle.

Og nu vi er i det filosofiske hjørne, så skriver Ebbe videre i en anden email:

Ligesom Rasmus Klump behandler emnet nærværd, syntes jeg også der er noget interessant i hvordan de behandler begrebet aggression. For det meste optræder aggressivitet jo ikke, men Dunkedyret er jo klart aggressiv og de andre figurer er angst for hans aggressivitet. Rasmus Klumps løsning/metode er at lade Dunkedyret afreagerer på en død ting, og dermed vende agressiviteten og smerten mod ham selv. Da Rasmus Klump på denne måde har fået tøjlet Dunkedyrets aggressivitet, viser det sig at den dækker over et kontaktbehov - Altså en misforståelse af hvordan man leger(lever). Dette er også en god lære for børn (alle) - det er ikke sjovt at slå, og man slås ikke for alvor. Så kan jeg da heller ikke lade være med at grine når jeg læser Rasmus Klump På Skattejagt. I min skoletid lærte vi om paradisets have " Hvor løven lever ved siden af lammet " Vi flabede unger sagde så til læren: "Hvad lever dyrene så af ?" I På Skattejagt fremgår det jo klart at de lever af sødsuppe - så er det på plads. Du får lige et par fotos du kan bruge - hvis du har lyst.