Den Helt Uofficielle Rasmus Klump Fanside
Forsiden  -   Klump Albums  -   Forfatterne  -   Klump Quiz  -   Malebogsbilleder  -   Frimærket  -   DVD/CD/video/dukke
Rasmus Klump  -   Pingo  -   Pelle  -   Skæg  -   Knalle  -   Gavstrikkerne  -   Mary  -   Huskespil  -   Inspiration
Klump Prisen  -   Krydsord  -   Fankunst  -   Pandekager  -   Links  -   Om siden  -   Mail mig  -   


Carla og Vilhelm Hansen


Carla Hansen

Carla Hansen
Født: 19. september 1906
Død: 6. december 2001
Debut: sammen med Vilhelm i Berlingske Aftenavis (17. november 1951) med serien om Rasmus Klump

Carla Er "opfinderen" af Klump. Det var hendes historier som Vilhelm lagde streg til. Hun har også fået udgivet "Nissernes julebog", "Hophans" bøgerne og "På sjov i Afrika" sammen med Vilhelm.
Carla blev først opført som tekstforfatter i Klump nummer tre Rasmus Klump træffer mutter Ansjos, selv om hun også var forfatter til de to første historier.
Der er underligt nok ikke så meget materiale om Carla som der er om Vilhelm. Det synes jeg er spøjst, da det jo er hendes historier. Men sådan vil det nok altid være i tegneserieverdenen, at det er tegnerens serie.
Inden hun døde nåede hun heldigvis at opleve Klump Prisen blive indstiftet. Carla Hansen er blandt de 10 mest oversatte danske forfattere, det er godt gået og fuldt fortjent! :)



Vilhelm Hansen

Vilhelm Hansen
Født: 6. maj 1900
Død: 23. december 1992
Debut: sammen med Carla i Berlingske Aftenavis (17. november 1951) med serien om Rasmus Klump

Vilhelm var uddannet litograf (trykker) men arbejdede som reklametegner fra 1917 til 1939. Han var blandt andet ansat ved Kraks vejviser. I 40'erne begyndte han at illustrere børnebøger, fortrinsvist Carlas historier.
Deres første debut sammen var "Firlingerne" der kom i bladet Hjemmet i 40'erne. Den 17. november 1951 dukkede striben "Rasmus Klump" op i de danske aviser, distribueret af bureauet P.I.B. i københavn. Bureauet begyndte i midten af tresserne også at bruge andre tekstforfattere og tegnere til at hjælpe med Klump historierne i dagbladene Frem til 1965 var det Carla og Vilhelm selv der stod for albummene, men derefter fik de også assistance til dem. I dag er det en anonym tegner som er ansat ved PIB der holder figurerne i live.


Vilhelm holdt fast i sin stil med at tekste under billederne (som i Prins Valiant), og blev først i 1981 (Album 32) overtalt til at anvende talebobler. Personligt synes jeg bedst om stilen med teksten under billederne (og det samme i Prins Valiant) men det er jo en smagssag.

Andre tekstforfattere:

  • Per Carlsen
  • Jørgen Sonnergaard
  • Paul Schiøtt
  • Werner Wejp Olsen (tegneren af Momsemor)
  • Per Sanderhage

Andre tegnere:

  • Tove Nørgaard
  • Ole Munk Rasmussen
  • Paul Arne Kring

Rasmus Klump tegneserien er blevet modtaget med jubel i næsten alle de 28 lande rundt omkring i verden hvor han er udgivet. Han blev forsøgt lanceret i USA en overgang, men som Poul Spærhage skriver i gæstebogen "(det er)...en kendsgerning at amerikanerne nu engang er mere til flyvende journalister med underbukserne udenpå, end små bjørne med kloge tanker..."
Klump taler i dag 18 forskellige sprog i et oplag på 30 millioner ud over hele kloden.



Klump i dag

Der er flere anonyme tegnere der bidrager til Klump i dag. Blandt disse er bl.a. Per Sanderhage fra P.I.B. og Mårdøn Smet, der nok er mest kendt for at tegne Mumitroldene. Hans tegninger blev vist farvelagt af Miwer.
En del af Pers tegninger blev farvelagt af Ulrik Hansen, som nu er grafiker på Free Comics, men var ansat på P.I.B (Tak til Torben Hansen fra Free Comics for opdaterede informationer)



Kilder:
  • Hjorth-Jørgensen, Anders & Just, Inge og Karsten:
    "Tegneseriernes Hvem-Hvad-Hvor"
    Politikens Forlag, København 1976

  • Hjorth-Jørgensen, Anders:
    "Carlsens store tegneserieleksikon"
    Carlsen Comics, København 1996
    (Baseret på Knigge, Andreas C.:"Comic Lexikon")

  • Knudsen, Ole; Mogensen, Kristoffer; Stegelmann, Jakob:
    "Gyldendals Tegneserie Leksikon. Argh til Zapp!"
    Nordisk forlag, København 1991.

  • Torben Hansen - Free Comics
    Rettelser og informationer via mail - mange tak!

Forsiden  -   Klump Albums  -   Forfatterne  -   Klump Quiz  -   Malebogsbilleder  -   Frimærket  -   DVD/CD/video/dukke
Rasmus Klump  -   Pingo  -   Pelle  -   Skæg  -   Knalle  -   Gavstrikkerne  -   Mary  -   Huskespil  -   Inspiration
Klump Prisen  -   Krydsord  -   Fankunst  -   Pandekager  -   Links  -   Om siden  -   Mail mig  -