|
Rasmus Klump - Pingo - Pelle - Skæg - Knalle - Gavstrikkerne - Mary - Huskespil - Inspiration 
|
|
|
På en kærretur med Kerteminde–Dalby Valgmenigheds kærre »Frejas Ferrari« eller ombord i tømmerflåden »Mary« af Kirtimynnæ bliver fællesskabets nødvendighed – med det samme tydeligt, konkret, sanseligt og
nødvendigt. Alle får opgave og ansvar. Sådan bliver deltagerne til en lille kreds. Et ganske lille samfund. På kærreturene kommer vi med det vi skal bruge til den almindelige hverdag: sovepose, tandbørste osv. Noget tager meget med – andre mindre. Det hele bliver læsset på kærren. Og den bliver tung. Meget tung. Ved fælles hjælp og kræfter skubber vi alt vort eget og de andres med ud til lejrpladsen. På mange måder et billede på den store virkelighed. For også dér går det op og ned ad bakke. Også dér kan livet mærkes på krop og sjæl. Gøre ondt – og gøre godt. Også dér er der brug for at skubbe på, hjælpe til – bære med på hinandens byrder. Også dér bliver man sat sammen med mennesker man ikke kender i forvejen. Får opgaver man både er glade for – og mindre glade for. Også dér kan livet være sjovt, hårdt, langsommeligt og slidsomt, herligt og vidunderligt. Også dér sker der gode og dårlige ting. På samme måde, håber jeg, det bliver ombord på vores kopi af Rasmus Klumps skib »Mary«. Også dér er der et lille fællesskab. Ganske vist er der tale om en tegneserie, hvor det er en lille bjørn, en pingvin, en pelikan og en hvalros der spiller hovedrollerne. Nærmere bestemt Rasmus Klump, Pingo, Pelle og Skæg – samt Gøjen og Pildskaden. Et mere broget og forskelligt sammensat fællesskab er vanskeligt at komme på. Men også her er fællesskabet på vej. Også her sker der hele tiden det uventede. Men alle vanskeligheder og strabadser overvindes i fællesskab – med humor og humør – samt Pelles uudtømmelige lager af praktiske hjælpemidler. Det hele begynder med at Rasmus Klump bygger skib. Fællesskabet har fået et konkret sted. Herfra begyndes hele tiden forfra, når der sejles ud i verden på nye eventyr. Først med »Mary 1«, der havde to skorstene. Og senere, efter Rasmus Klump dramatiske sejlads i hæftet: »Rasmus Klump på Robinson Crusoe's ø«« – med totalforlis til følge – med det nye skib, – med kun én skorsten og som selvsagt også hedder Mary, og som tømmerflåden skal forsøge at ligne – fortsætter de herlige fortællinger – indimellem tilsat Skægs aldrig afsluttede oplevelser, fra dengang han la' nede i Biscayen, og kokken kom farende ind... Kirkeskib, kærren Frejas Ferrari og Mary af Kirtimynnæ er alle små fællesskaber, der har det tilfælles at ind over disse fællesskaber taler Gud til unge og gamle med evangeliet om hans søn Jesus Kristus – til hver enkelt af os: Kom nu, skub nu, hjælp dig selv og din næste. Både når det går op og ned ad bakke. Til lands og til vands og indtil videre ikke i luften. Men hvem ved? Tag ansvar. Pas på dig selv og dine kammerater. Opfør dig ordentligt. Og som på kærreturen og med tømmerflåden »Mary« – er der også i den store virkelighed en afslutning. Et herligt sted. Med stegte kyllinger, pomfritter og cola. Ja meget, meget mere. Og med det tilbud i lomme skal vi turde levet livet. Kerteminde–Dalby Valgmenighed vil gerne takke alle de mange mennesker der har gjort det muligt, at nå frem til denne dag med søsætningen af Mary af Kirtimynnæ. De to fonde, Friluftsrådet og JL-Fondet. Lindøværftets lærlingeskole, som har bygget flydepontonerne. Falck der kørte flydedelen til Odense. Tømrerafdeligen og smedeafdelingen på Odense Tekniske Skole, der har stået for henholdsvis overbygningen, jerntappen, flagholdere, fastgørelsen af skorstenen, som vi har modtaget fra ventilationsfirmaet »Lindab A/S. Mary er malet med maling fra Malernes Lagersalg, ved Niels Jantzen og af malerlærlingene: Anette og Frank. »Bådkommisæren« i Kerteminde har hjulpet med af finde det rette grej, motor og fjernstyring. Vogmandsfirmaet Erik Jørgensen, Nyborg – har hente Mary fra Odense til Kerteminde og i dag til Munkebo Havn. Også tak til Munkebo Havn for tilladelsen til at søsætte her i dag. Nu skal skibet døbes. Rasmus Klump siger direkte i Rasmus Klump bygger skib: »Jeg vil gerne give skibet samme navn som min mor, for hende holder jeg allermest af i hele verden.« Klumps »rigtige« mor hed som bekendt Carla Hansen. Hun blev født den 19. september, 1906, så søsætningen sker således på hendes fødselsdag. Hun døde for to år siden, men dette her ville have glædet hende og Vilhelm med oplyser Per Sandager fra forlaget der udgiver Rasmus Klump bøgerne. Og »Gudmor« i dag er Ingeborg Sørensen. Ikke et tilfældigt valg. Jeg spurgte dig for kort tid side og straks sagde du jatak til opgaven. Trods dine 85 år er du i sind, ord og tanke – på flere måder yngre end mange der er langt yngre end dig; åbne overfor alle, børn som voksne, levende interesseret og med i den almindelige hverdag og derfor det bedste valg til at illustrere – at med i vort lille fællesskab, Kerteminde–Dalby Valgmenighed, indgår børn, unge og ældre med lige stor værdighed. |
|