Den Helt Uofficielle Rasmus Klump Fanside
Forsiden  -   Klump Albums  -   Forfatterne  -   Klump Quiz  -   Malebogsbilleder  -   Frimærket  -   DVD/CD/video/dukke
Rasmus Klump  -   Pingo  -   Pelle  -   Skæg  -   Knalle  -   Gavstrikkerne  -   Mary  -   Huskespil  -   Inspiration
Klump Prisen  -   Krydsord  -   Fankunst  -   Pandekager  -   Links  -   Om siden  -   Mail mig  -   

Pildskadden og frømand...

Ude på nye tossestreger!

Gavstrikkerne er en fælles betegnelse for "Pildskadden" (skildpadden), "Gøjen" (papegøjen) og "Frømand" (frøen). De er nogle skøre og søde små dyr, der altid render rundt ét eller andet sted i tegningerne og laver gale streger.
De har sjældent en egentlig rolle i serien, men de kan ind i mellem komme med lige det der skal til for at klare en svær situation.

Den oprindelige gavstrik var pildskadden.
Han snakker pildskaddesprog: "Jong gokke detgok, jungle bimle detjum, jum jum!" - men kan også sige ting der giver mening, blot det er iblandet lidt "jum jum". Pildskadden er over 100 år gammel (album 1 - originaltryk, side 33).

Pildskadden klarer sig alene i mange albums. Men så i Rasmus Klump på skattejagt står der pludselig en barnevogn på dækket, og Pildskadden vasker bleer. Det kommer der en frø ud af - og makkerparret Frømand og Pildskadden er en realitet. Frømand hedder egentligt "Jabiduttiperslikkenberg" (album 4 side 22) men bliver kaldt "Frømand" af praktiske grunde : )


Fisker Gris og hans venner bliver snydt påny
Gavstrikkerne er vilde med at spille kort og snyder altid så meget at deres modspillere bliver sure og går deres vej. De har dog fået stryg i kort én gang af en måge (14/2). Jeg troede det var den eneste gang - ind til jeg fik denne mail af Michael Hansen: (tak til Michael!)
"Én lille rettelse til Gøjen og Pilskadens evner udi kortenspil. De er blevet blanket grundigt af i kortspil mindst to gange. Én gang af mågen som du skriver men også "i fortidsland" side 18, hvor Knalle i forgrunden er ved at spise biks af et sneglehus. Gøjen og Pilskaden bliver slået af en lille lyserød langhalset fyr, der går fra dem med en stor stak mønter (jetoner ?)."

Herefter blev jeg igen klogere. Jeg fik en mail fra Kristine Skøtt-Jensen i Assens med følgende information:

Ang. gavstrikkerne: vi har nu i 8 dage læst "Rasmus Klump på Landet" morgen, middag, aften og så det løse. Og på s. 14 (vistnok) bliver Gøjen og Pilskadden tævet i kort af hønen Rasmine. Så det er altså mindst 3 gange...

Gøjen er faktisk udruget af Frømand og Pildskadden i Rasmus Klump som dykker (side 19). Jeg havde kun læst den nyere version (højformatet, hvor der er skåret ca. 1/3 af billederne ud af originalversionerne) af "Rasmus Klump som dykker", så jeg vidste ikke hvor de havde ægget fra. Men Kim Ståhle sendte mig en mail med følgende opklaring: (Tak for det Kim!)

På siden skriver du, at du ikke er klar over hvor Pilskadden og Frømand får ægget fra, som de ruger Gøjen ud af. Det ser man nemlig heller ikke nogle steder i bøgerne, men se dette link fra den tyske "Petzi" side. Her vises striber, som ikke kom med i den endelige bog "Rasmus Klump som dykker" nr. 12 i serien. Her ser vi faktisk Gøjens mor lægge ægget på skibet. Ydermere hører vi i den anden stribe, nærmere om hvordan de planlægger ruten til Nordpolen, en ting som også er lidt uklar i bøgerne.

I samme album redder Frømand og Pildskadden en lille frøpige. Frømand og frøpige bliver forelskede og bliver på øen for at se cirkus altid. Derefter er Pildskadden og Gøjen de mest anvendte gavstrikker, men da albummene ikke er i kronologisk rækkefølge, så kan man ikke vide sig sikker. På den måde er det for eksempel Pildskadden og Frømand der atter danner par i Rasmus Klump på Skattejagt" (album 16). Musse (en mus) er med i truppen en overgang, men forlader dem på Skildpaddeøen (side 21) da den har stiftet familie.

Jeg synes man kan sammenligne Gavstrikkernes rolle med musen og katten i tegneserien "Leonardo" (den skøre opfinder). De er med til at live op i billederne og fortæller tit en ekstra lille historie over flere billeder, som man kan finde efter man har læst den egentlige historie.


Forsiden  -   Klump Albums  -   Forfatterne  -   Klump Quiz  -   Malebogsbilleder  -   Frimærket  -   DVD/CD/video/dukke
Rasmus Klump  -   Pingo  -   Pelle  -   Skæg  -   Knalle  -   Gavstrikkerne  -   Mary  -   Huskespil  -   Inspiration
Klump Prisen  -   Krydsord  -   Fankunst  -   Pandekager  -   Links  -   Om siden  -   Mail mig  -