Lauras hilsen Jeg har haft min første fødselsdag (altså ud over min fødsels dag). Så nu er jeg begyndt at udvikle min 2-års personlighed hvor jeg selv vil bestemme og har lært at råbe ”NEJ!”. Det er ret sjovt! Jeg var meget glad for min første dagplejemor Joan, men da hun blev syg i længere tid, så fik jeg Karen som jeg nu er fast hos. Hun bor kun 1 km fra vores hus, så det er rigtig dejligt! Her i julen fik vi besøg af alle mine venner dernede fra, både Jakob, Magnus, Marius og Karen til mange, mange æbleskiver. Inden da fik jeg tilbudt 8 reservedagplejemødre på skift, når Joan var syg, men fordi mine bedsteforældre og mostre var så søde at hjælpe når det brændte på, slap jeg for at komme alt for mange steder hen. TAK for hjælpen!! I har været så gode til at passe mig!!! Jeg har nu i tre uger snakket som et vandfald, men når mor og far ikke forstår mine nye ord, så må jeg ind i mellem stadig bruge tegn samtidigt. Her til efterår har jeg haft en rigtig drillefod. Den har gjort ondt når jeg gik på den, og ingen kunne finde ud af hvad der var galt med den. Vi var på sygehuset, hvor jeg var indlagt i tre uger, men de kunne stadig ikke finde ud af hvorfor den gjorde ondt. Til sidst blev jeg så træt af det, at foden bare holdt op med at gøre ondt – så jeg blev udskrevet mens lægerne diskuterede om jeg havde haft brækket foden eller haft gigt. Jeg er en meget dygtig pige, der kan få både farmor, farfar, mormor, morfar og mostrene til at komme til mig, når jeg kalder. Jeg kan lide dem alle sammen meget, og de kan næsten altid vristes lidt mundgodt ud af, når mor og far vender ryggen til. Husk at I kan se mere til mig på min hjemmeside www.Laurasdagbog.dk. Der er ikke sket så meget på det sidste, men når vi får Internet igen, så skal jeg nok opdatere den.