..og et godt nyt år!
Forside   -   Laura   -   Anne   -   Jakob   -   Hus   -   Vores kontaktinfo   -   Tidligere julehilsener
 

Jakobs hilsen

Jeg har haft et dejligt år. Det er fantastisk at se hvordan Laura hver eneste dag lærer noget nyt. Vi har haft stor glæde af at få lært hende babytegn, men nu er det langsomt ved at blive erstattet af tale og vi skal så småt til at passe på hvad vi siger : )

I sommers havde vi en rigtig dejlig uge

I det forløbne år har jeg sagt farvel til to arbejdspladser. Den ene var Beredskabsstyrelsen, hvor jeg har fungeret som reserveofficer de sidste 10 år. Det har betydet at jeg har brugt 1-2 ugers ferie om året på at være indkommanderet på kasernen i Herning. Nu har jeg valgt at sige stop og hellige mig familien i stedet. Jeg har været glad for den tid jeg fik i korpset men nu vil jeg hellere bruge tiden hjemme.

Ledigheden har været kraftigt dalende i Danmark i år. Det har betydet at de kurser for ledige, som jeg har holdt mange af de sidste fem år, ikke længere er rentable. Det, kombineret med at jeg i oktober blev kontaktet af IT Support Gruppen i Nørresundby og tilbudt en stilling, gjorde at jeg valgte at skifte arbejdsplads.


Fra d. 2. januar 2007 skal jeg arbejde 20 min. hjemmefra i stedet for 1½ time hjemmefra. Det glæder jeg mig meget til. Jeg skal undervise på erhvervskurser i programmering, samt fungere som konsulent.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang, og specielt til at jeg får cirka 8 timer mere om ugen sammen med de to piger jeg holder så meget af!

 
Forside   -   Laura   -   Anne   -   Jakob   -   Hus   -   Vores kontaktinfo   -   Tidligere julehilsener