Jakobs hilsen
2008 har været et rigtig dejligt år.
Arbejde
2008 begyndte lidt omtumlet, da min arbejdsplads IT-Support Gruppen gik konkurs i februar.
Der fulgte et par uger med at finde ud af hvordan jeg kom videre, indtil det viste sig at vi alle blev tilbudt ansættelse i det firma som vi inden konkursen havde gået med planer om at fusionere med.
Så i dag arbejder jeg i Pilentum ApS i de samme bygninger, med næsten samme arbejdsopgaver og med næsten alle kollegerne.
Det er et job hvor jeg får lov både at benytte min lærer- og min datamatikeruddannelse. Jeg fungerer også som konsulent og er rigtig glad for det.
Ungdomsskolen
2008 blev også det år hvor jeg valgte at sige tak for 17 gode år som lærer i ungdomsskolen. Jeg begyndte i gymnasietiden med at undervise i rollespil og har derefter haft faget PC og programmering.
Det sidste jeg havde var tre sociale PC træfweekender om året sammen med mine to gode venner Kenneth og Søren.
Her står Jeg, Poul (ungdomsskoleinspektøren) og Kenneth og siger farvel
Ved at skære ungdomsskolen fra, får jeg tre ekstra weekender med familien hvert år.
Indlæggelse og motionsstart
I slutningen af marts røg jeg en tur på neurokirurgisk afdeling til observation for hjerneblødning.
Heldigvis fandt de ingen tegn på noget i den stil og konklusionen blev at mit livs første migræne var kollideret med en af mine trofaste spændingshovedpiner.
(al mit skrivebordsarbejde - tsk, tsk, tsk...).
Det positive ved det var, at jeg bestemte mig for at komme ud af vanen med nul motion.
Jeg begyndte at løbe hver anden dag og at cykle på arbejde ind i mellem.
Jeg måtte dog sande at man måske skal tage den mere med ro, for efter nogle måneder fik jeg en ordentlig omgang skinnebensbetændelse og lige nu er løbeturene lagt på hylden for vinteren.
Så må jeg begynde lidt mere ydmygt i foråret : )
Familie
Jeg har i stigende grad følt mig udmanøvreret og i undertal (rent kønsmæssigt) efter at Anne har fået Lauras stemme til at bakke sig op i alle beslutninger af betydning i familien.
Som det ses, tager de mig heldigvis stadig alvorligt når jeg siger noget vigtigt...
Jeg tog en snak med Laura om hun som den ældste af mine børn i det mindste ikke ville støtte mig lidt.
Hun husker ikke så meget af sine babytegn, men nok til at kunne sige "nej far!".
(hun viser faktisk ganske uskyldigt en rift på sin finger)
Så det ville være dejligt at have en ekstra mand til at bakke sig op og derfor bestilte jeg en lillebror til Laura sidste år. Og nu er vi to mænner! : )
Det var unægteligt lidt af en skuffelse at han allerede dagen efter sin fødsel tilsluttede sig PigePartiet i huset ;o)
Men Kedde (Christian) og jeg har haft en fantastisk barsel sammen. Jeg har både fået tid til mig selv; få sorteret og prioriteret i mit liv, samt få en fantastisk go' start på Christians liv.
Jeg har sågar fået opfyldt mit miniprojekt for denne barsel, at jeg ville lære at spille guitar. (Jeg kan da næsten få "Jeg er så glad for min cykel" til at lyde rigtigt!)
Det har været SÅ hyggeligt at se hvordan Laura er vokset ved at være blevet Storesøster!
Hvis Kedde græder, så løber Laura hen til ham og får ham til at grine.
Hvis han griner, så griner hun med ham.
Jo de to er sandelig en velsignelse!
Spejder
Jeg er stadig rigtig glad for at være spejderleder.
I år var vi på sommerlejr med ungerne oppe ved Dronninglund.
Vi er lidt i undertal på lederfronten og det kan mærkes, men det er vist situationen i alle ungdomsorganisationer.
Vi har valgt ikke at brokke os så længe der er smil på ungernes ansigter når de går hjem efter en mødeaften : )
Pandekagebagning for at skaffe penge til den nye spejderhytte
Nedtagning af indgangsportal til Aalborg Øst dag
Til slut...
Jeg er en lykkelig mand.
2008 blev endnu et år hvor jeg føler at mit bæger flyder over.
Jeg håber at jeg formår at give lidt af min lykke videre til mine børn...
Hvem ved ... måske lykkes det mig?
Rigtig glædelig jul!
|
