..og et godt nyt år!
Fantus' julehilsen

Tjaeh... hvad kan jeg sige om i år...?

I år har jo nok ikke været mit bedste år hidtil...

Dels så forsvandt den ene af mine legekammerater, Bernhard - der er Puks kat, sporløst for nogle måneder siden. Dels så er både Bernhards bror, Oliver, og Puks anden kat, Athene, flyttet med hende til Hammel. Så jeg har nok lige lovligt meget krudt i måsen for tiden, fordi jeg savner mine legekammerater og er ene-og-alene-mutters.
Anne og Jakob har snakket om at jeg måske får en killinge-kammelegerat når vi flytter nordpå til februar/marts. Den flytning er jeg også lidt nervøs ved. Jeg ved jo slet ikke om jeg kan komme udenfor deroppe.




Mit kradsebræt, Anne
Jeg har heldigvis fundet ud af at jeg kan slås lidt med Anne indimellem, hvis jeg skal have brændt noget energi af. Godt nok er hun næsten dobbelt så stor som mig, men jeg har fundet det rette tidspunkt at slå til: når hun sidder og læser Anders And på det lille hus!

Her har jeg f.eks. næsten fået tilkæmpet mig hendes højre strømpe.




Trætte Anne
Anne er ret træt i år, for hun læææææser hele tiden, så jeg holder hende med selskab når hun snupper sig en lur på sofaen. Det synes hun vist også er hyggeligt : )

Men hun sover aldrig ret længe ad gangen, for hun vil gerne sætte små krydser i sin læseplan, så hun føler at hun "kommer videre" som hun siger.




That soks!
Nogen gange så er der slet ingen der gider lege med mig. Så kan jeg heldigvis underholde mig selv: Jeg tømmer bare hele sokkeskuffen ud på gulvet. Det bliver de ret sure over, hehe...



Flugten
...så gemmer jeg mig bare ind til stormen er blæst over....



Mit vagttårn
...og skulle de finde mig så hopper jeg bare op på reolen - så kan de jo se om de kan få mig ned når jeg har højdefordelen (og de længste kløer).



Surmulestedet
Og hvis alt andet fejler, så smutter jeg bare ud i opgangen og tager mig en surmuler på nabo-Mariannes dørmåtte. Så kan de selv hente mig når de er blevet gode igen.
Det bliver de nu som regel ret hurtige, for vi kan rigtig godt lide hinanden her i lejligheden.

Tak fordi du kiggede ind på min lille julehilsen - hav en rigtig "MJAAAAAV" jul!
Venlig hilsen - Fantus


*Annes julehilsen*  -   *Jakobs julehilsen*  -   *Fantus' julehilsen*  -   *Forside*