Franka Det første Franka album
Tegnet og fortalt af: Henk Kuijpers
Frankas officielle hjemmeside
Franka er en hollandsk pige med ualmindeligt mange ben i næsen.
Hun har sit eget detektivbureau, hvor hun, på trods af sin unge alder, løser de mest vanskelige sager.
Det jeg elsker specielt ved denne serie, er tegnestilen. Henk laver også både spændende og indviklede historier; men hans tegnestil er helt uovertruffen.
Der er en detaljerigdom og en sans for stemning som jeg ikke har fundet i andre serier. Man kan blive helt væk i Henks billeder.
Der er sket rigtig meget i Henks tegnestil siden han begyndte at tegne serien. Det er synligt på Frankas ansigt. Prøv at sammenligne de
to ansigter her:
|
Her er den lille bondepige med brune krøller og dådyrøjne (album nummer 2)
|
Her er den seje detektivbabe med styr på sagerne (album nr 16)
|
|
Det lader til at den nye målgruppe fortrinsvist er mænd. Der er nemlig kommet flere og flere sex-scener i serien.
Franka er ikke længere den naive og hyggelige opdager, men en sej dame der ved hvad hun vil og gør det.
Hendes kæreste (i album 17) er f.eks. en klatretyv. Det kan Franka godt få til at hænge sammen med at hun er privatdetektiv : )
Et af de billeder jeg ofte vender tilbage til, for at vise folk et eksempel på Henks sans for detaljer er dette:
Klik på det, for en forstørrelse.
Det er simpelthen sublimt!
Der er så mange detaljer, og så er det bare et enkelt billede ud af et helt album! : )
Prøv f.eks. at finde:
- Den fortravlede forretningsmand med mobiltelefonen.
- Saxofonisten med hestehalen der spiller for folk.
- Den lille pige der vil røre juledekorationen
- De to forretningsmænd der går og snakker højt sammen
- Parret der står og kysser op ad en bygning
- Rastafarien der venter på sporvogn nr. 2
- Tangen der ligger halvskjult i en kasse
Her er en hel side - starten på album 16 Der er utrolig meget stemning og kontrast i billederne. På nogle ser man Franka i sengen, søvnig og forvirret, og samtidig en parallel historie, som viser en bombemand(/dame?) som bringer en bombe til sprængning. Klik på billedet for forstørrelse
Jeg synes alene bygninger og fartøjer (biler, scootere, etc.) er et studie i sig selv.
Henk ved i detaljer hvordan alt ser ud, eller skal se ud i Frankas verden.
Nå ... nu kender du lidt til serien ...
...hvis du stadig ikke har læst en Franka, så kom i gang! : )
|