|
USA - "Pige" i huset
...en forsmag på "parenthood"
(Nogle af billederne kan forstørres med et klik)
Endnu et år der betød meget for mig i at finde ud af hvem jeg var, eller hvem jeg ville være, var fra 1991 til 1992 hvor
jeg var "Pige i huset" hos familien Fortier i Rhode Island på Amerikas østkyst.
Da sidste år på gymnasiet var næsten slut havde jeg fået den idé at jeg ville til Amerika som Au Pair.
Jeg har altid godt kunnet lide at have med børn at gøre, og jeg ville meget gerne tilbage og besøge Amerika
igen.
Gennem EF Au pair fandt jeg en familie i
Rhode Island der er den næst-mindste stat i
Amerika (næst efter Delaware).
The Guys: Claire, Rosalinda og Alexander
Det var familien Fortier jeg skulle bo hos i et år. Familien bestod af to forældre: Tom og Marjie, med tre børn, en urteplanteskole med tilhørende butik,
katten Bananas og en dansk Au Pair ved navn Esben. Han skulle overlappe mig med et par uger, så jeg lige kunne nå at
få nogle tips med på vejen og finde mine egne ben.
Det var nogle ualmindeligt dejlige børn jeg skulle passe og jeg kom til at holde meget af dem i løbet af det år.
Mine opgaver bestod i at passe den mindste, Claire, om dagen mens Alexander og Rosalinda var i skole. Jeg skulle hente
de store i skolen hver anden dag, samt hjælpe til med at lave aftensmad og gøre rent et par timer om ugen.
Det fik jeg $100 for om ugen samt kost og logi, og så var det inkluderet at jeg måtte tage
to aftenskolekurser i løbet af året på familiens regning, samt fik en måned med løn til sidst så jeg kunne holde ferie og måske
se lidt af Amerika. Jeg betalte selv et par ekstra kurser og nåede i den tid jeg var der at tage kurser i hhv. klaver, kalligrafi (2 kurser) og
stand-up comedy.
Claire er "efter-aftensmads-klædt-ud"
Det var en hyggelig familie at indgå i. Jeg kom nærmest til at fungere som en mellemting mellem en storebror og en
ekstra forælder. Der var mange hyggelige ritualer i familien. F.eks. så var det altid en af forældrene der puttede børnene,
eftersom de havde været adskilt meget af dagen. Imens stod jeg og den anden forælder og sludrede mens vi vaskede op efter aftensmaden.
Når det var Tom der puttede børnene, så legede de ofte udklædning, inden børnene skulle sove helt. Så kom ungerne med mellemrum
ned og viste sig frem. Her til venstre er der et billede af Claire i udklædt tilstand - med et par joggingbukser på hovedet : )
Børnene gik i "Waldorf School" som Rudolf Steiner skoler hedder derovre. Det betød at jeg i mange tilfælde skulle overveje mine
udtalelser, handlinger og gaver til børnene en ekstra gang.
En hyggetur til stranden
Kort fortalt så var Rudolf Steiner en mand der havde gjort sig
mange tanker om hvordan man levede sit liv bedst muligt. Bla. så er menneskers liv inddelt i 7-års faser (fra man bliver født
til man mister sine mælketænder (cirka 7 år), og igen frem til man kommer i puberteten (cirka 14 år) og igen ind til man bliver
voksen (cirka 21 år). Der er forskellige ting man må få kendskab til i disse faser og specielt Tom levede ret strikst efter forskrifterne.
Det gav anledning til følgende hændelse en aften vi sad og spiste:
Alexander spurgte "Hvorfor står solen op om morgenen?". Jeg tog en ært fra tallerkenen og ville til at vise hvordan en myre der stod på
en roterende ært ville kunne se mere og mere af Alexander, men jeg blev afbrudt af Tom der sagde: "min søn - dine øjne bedrager dig ikke!".
Så skulle der ikke diskuteres mere. Det blev en episode der satte sig fast i mig. For jeg er enig i at der er ting som man med fordel
kan forklare på en anden måde for børn ind til de bliver gamle nok til at forstå det. Men jeg vil ikke lyve direkte. Mit argument
er at vores øjne bedrager os faktisk når vi ser på solen der 'står op'. Men heldigvis så var det meget sjældent at det gav anledning til
problemer. Langt den største del af tiden synes jeg rigtig godt om mange af de elementer der var i Rudolf Steiner tilgangen til opdragelse.
F.eks. så skulle børnene helst lege med legetøj af naturmaterialer. Det betød at de havde en sandkasse i klasseværelset med grene og grankogler i.
Derudover så skal børn helst ikke omgives med for klare farver, så alt var i pastelfarver i klasseværelset med masser af feer og nisser alle vegne.
Det var rigtig hyggeligt! : ) Slutteligt så lærte børnene alle mulige sprog. Det var et princip at hvis en lærer på skolen kunne et eller andet
sprog (om det så bare var en remse eller en sang) så skulle de lære det videre til børnene. Så børnene lærte småbidder af både tysk,
fransk, italiensk, dansk og spansk.
Patric
Patric - min gode ven!
Der var en svensk Au Pair hvis familie også havde børn i samme skole. Han hed Patric. Patric er ikke den type man umiddelbart ville forestille
sig når man tænker "au-pair". Han var tidligere sergeant i det svenske forsvar, hørte Metallica, havde langt hår (bareret i siderne) og kørte motorcykel.
Han var en ualmindelig dejlig, "down-to-earth" person der tog tingene stille og roligt, svarede altid venligt og velovervejet, og var altid
i stand til at vise sine to plejebørn, Ben og Schuyler, tålmodighed og kærlighed.
Vi kom rigtig godt ud af det sammen og han introducerede mig til Metallica. Vi var endda til Metallica koncert mens jeg
var derovre. Det var meget anderledes idet der var stole stillet op i hele hallen hvor koncerten blev holdt - og folk sad ned og
lyttede og rejste sig mellem numrene for at klappe - ligesom til en klassisk koncert ... weird!
Det tøj som Patric har på er vores "Treehouse clothes". Det hus som Fortiers (og jeg) boede i, lå lige op ad en ret stor skov.
Der byggede Patric og jeg en monsterstor træhytte i tre etager.
Langhårede Patric og Jakob i 5 meters højde
Jakob lægger gulvtæppe ind på andensalen
Patrics den mindste (Schuyler) var heller ikke begyndt i skolen endnu. Så ofte kom Patric over efter at have afleveret
Ben i skolen og så tog Patric, Ben, Claire og Jakob i skoven med madkurv for at bygge videre på træhytten. Når så
de store børn kom hjem fra skolen, så tog vi dem med ud. Vi havde ofte bål derude, og så lavede vi pølser eller marshmallows over ilden.
Tre Au Pairs' børn fotograferet fra førstesalen
Vi mødte også andre Au Pairs derovre. Blandt andet en hollands pige ved navn Corinne.
Det betød at vi ofte havde en hel flok unger med på tur forskellige steder henne. Men vi nød virkelig
tiden ude i skoven. Ofte så kunne ungerne rende og lege alene og så kunne vi snakke om andre ting.
F.eks. så var jeg på det tidspunkt stadig kæreste med Maria, som jeg havde mødt i 10. klasse på
Hardsyssel Efterskole og hende savnede jeg jo naturligvis.
Så det var godt at få en mandfolkesludder ind i mellen ; )
Good Shepherd Lutheran Church
Noget af det jeg virkelig ønskede at komme til at opleve igen på denne tur til Amerika, var det utrolige
sammenhold man kan fornemme i mange af kirkerne derovre. Jeg var jo i Amerika i 6. klasse
hvor hele familien fik en "familie nummer 2" i den lokale menighed. Så jeg fandt den nærmeste, lutherske kirke: "Good Shepherd Lutheran Church"
hvor jeg troppede op en søndag morgen - og blev modtaget som en fælles søn. Det er simpelthen fantastisk som man bare kan falde ind
i samværet. Jeg kan kan anbefale det - uanset om du tror på Gud: hvis du skal bo i Amerika, så bliv medlem i den lokale kirke.
Good Shepherd - koret
Bare sådan noget som at der altid er kirkekaffe bagefter, hvor folk står og sludrer. Der arrangeres ture rundt til forskellige steder,
afholdes Halloween fester, påskehare-æggefinde-konkurrence, etc.
Men som noget af det vigtigste - menigheden deltager i de kirkelige ritualer. Ikke bare til familiegudstjenester, hvor én får lov at læse
indgangsbønnen - nej man får lov at læse dagens tekst højt fra prædikestolen, skænke altervin, synge i koret, oplæse et digt man har skrevet, etc.
Præsteparret, Don og Lois Williams var ualmindeligt søde. Jeg blev inviteret på besøg hos dem jævnligt og jeg har var på julekort med dem
de første 5-6 år efter jeg kom hjem.
Patric tog også med i kirken ind i mellem - men det var ikke så meget ham. Han deltog dog i påskefasten det år. Påskefasten ("Lent" på engelsk)
er en idé som mange kirker bruger for at mindes påskehøjtiden. I måneden op til påske skal man give afkald på ét eller andet. Det kan
være junkfood, smøger eller noget andet man holder meget af. Patric og jeg droppede slik "I EN HEL MÅNED!!!!" det var altså ikke nogen
dans på roser. Men da det så var overstået - så tog vi også revanche:
Pat og Jake - efter en slikfri måned
Shows
To mand høj - det tager kegler ; )
Jeg havde i 1991 gøglet i fire år. Jeg lærte det på efterskolen i 10. klasse og jeg var allerede i Danmark begyndt at underholde
til forskellige børnefødselsdage, åbninger og så videre. Patric var ret habil til at jonglere, så vi brugte også en del tid på
at lege med bolde og kegler.
Patric leger med Ben
Underholdning til en børnefødselsdag
Da det rygtedes at jeg kunne gøgle - så blev jeg også bedt om at optræde til ikke så få børnefødselsdage og fester
rundt omkring i omgangskredsen. Det har i det hele taget givet mig mange godt oplevelser at kunne jonglere og gøgle.
Ildpustning
Den sidste måned
Som tidligere nævnt, så måtte man blive i staterne i den sidste måned, mens man fik løn, og kunne
bruge tiden på hvad man havde lyst til. Jeg købte en Folkevognsbus, campingmodellen med køkkenvask og gasblus
og så inviterede jeg Maria, min daværende kæreste gennem 4 år, over på besøg.
Maria og bilen
Det er utroligt billigt at købe bil i Amerika. Jeg gav vist $800 for bussen (6000 kroner) og solgte den for $1.200 bagefter.
Så det var et godt køb ; ) Bemærk nummerpladen. Det koster ikke ekstra at bestille en bestemt nummerplade i Rhode Island - men
pladen "DANSK" var taget - så jeg valgte en model med lidt mere overbevisning: "DAANSK"! : )
Ret hurtigt efter at Maria kom over, fandt vi ud af at vores kæresteri vist var et overstået kapitel. Hun havde mistet interessen
for mig i det år jeg havde været væk - så det blev en lidt speciel rejse. For mig blev det "den sidste måned" i mere end én betydning
for jeg vidste at det var helt slut så snart vi kom hjem til Danmark igen.
Vi kørte ned langs østkysten, forbi Niagara Falls og hele vejen ned til Florida, til den allersydligste spids og tilbage igen.
Det blev en fantastisk flot tur.
En tur gennem bjergene
Vi fik set bjerge, store skove, Disneyworld, Hershey chocolatepark (en temapark kun om chokolade - MUMS!), borgerkrigs-genopførelser, et par
Hard Rock caféer og mødte en masse venlige mennesker. Amerikanere er gennemsnitligt rigtig venlige! ...specielt over for turister.
Herunder kan du se mit internationale kørekort:
Mit internationale kørekort
Jeg har efterfølgende været ovre og besøge familien igen et par gange - og det er sjovt at se børnene blive store, få interesse for
sport, musik og teater. Jeg føler mig meget priviligeret over at have fået den oplevelse at blive en del af en familie på den måde.
Herunder kan du se et billede fra ca. 2002 hvor ungerne er blevet store:
Ungerne i en ældre udgave
|
