...en oplevelse for livet

En helt fantastisk gave jeg har fået af mine forældre er tosprogethed.
I 1983 tog mine forældre til staten Minnesota for at læse et år på universitetet derovre. Min mor fik en masters degree og min far studerede massekommunikation.
Jeg er meget imponeret over at de orkede at gøre det, for det har været et stort ekstraarbejde at tage tre unger med.
De fik kontakt med Zion Lutheran Church (se billedet) derovre, og deres forsamlingshus som var et almindeligt toetagers hus, brugte de ikke så meget. Derfor ville de godt låne det ud til mine forældre. Jeg kan stadig huske den aften vi kom derover. Det havde været en lang rejse og klokken var over midnat. Jeg var 11 år, Miriam 9 og Elisabeth har vel været 6 år. Der var meget varmere end vi var vant til fra Danmark, og da vi kom ind i huset, så gik der stadig folk og malede. Menigheden havde brugt mange timer på at sætte huset i stand, og havde samlet ind af møbler, køkkengrej og andre fornødenheder, så vi kunne flytte ind uden de store omkostninger. Det tænker man ikke så meget over når man er 11 år - men jeg har senere været utroligt taknemlig for at de mennesker gav os så gode rammer for et års oplevelser. Miriam og jeg kom på Lyndale Elementary school, som kun lå 3 blocks (tværgader) fra kirken. Elisabeth derimod, skulle køre i bus i over en halv time for at komme til sin skole. Der var en skolepolitik der hed at de rige og fattige kvarterers indbyggere skulle blandes på skolerne, for ikke at få ghettodannelse. Derfor var der mange skolebusser sat ind på transport.

Den første dag Elisabeth skulle i skole har vi tit fortalt om til venner og bekendte. Forældre måtte ikke køre med i skolebussen, så min mor havde givet Elisabeth et skilt om halsen med teksten:

Jeg kom i 6. klasse derovre og nød det helt utroligt meget. Vi havde den sødeste klasselærer, Mrs. Williams. Hun mindede på mange måder om Edith Bennekow fra min folkeskoletid. Hun smilte altid, og var altid klar med et venligt svar, selv på de dumme spørgsmål - og så var hun sej:
En dag havde roden i klassen, en sort dreng, spyttet på mig, og jeg havde pænt ventet til jeg var alene med klasselæreren, så jeg kunne fortælle hende det. Så sagde hun: "You should have punched him - that would teach him to be nicer to you!"

Det blev et meget betydningsfuldt år i min udvikling. Specielt det, at jeg lærte flydende engelsk har jeg nydt utrolig godt af senere i mit liv. Nu hvor jeg læser meget faglitteratur, der kun er tilgængeligt på engelsk, så er det fantastisk, at man slet ikke skal tænke over om bøgerne er på dansk eller engelsk - man læser bare.