|
Olieudslip
Farø Marts 2001
(Klik på billederne for forstørrelser)
I slutningen af Marts 2001 gik jeg på 3. semester på Datamatiker uddannelsen. En morgen blev jeg ringet op af O. Mæhlisen fra Beredskabscenter
Midtjylland. Han spurgte om jeg ville afsted til Farø en uge som næstkommanderende under Sektionsleder P. Kragh (daglig chef for meniggrunduddannelsen på Beredskabscenter Midtjylland).
Jeg var på det tidspunkt ved at skrive 3. semester opgave sammen med en gruppe på 8 andre, så jeg var nødt til at få lov af dem, for at kunne
tage afsted. Ikke alle var lige begejstrede for at jeg skulle pjække en uge, men flertallet mente det var helt i orden, og at
selvfølgelig skulle der ryddes op efter ulykken. Så jeg fik grønt lys og sagde ja tak til opgaven.
Her er lidt information om ulykken, hentet fra www.Danske-nyheder.dk
Omfattende olieudslip under kontrol
En stor indsat fra beredskabsfolk fra hele landet, hjulpet af mange frivillige har gjort, at man snart har samlet alle større oliepletter op efter miljøkatastrofen i sidste uge. Et nyt, moderne tankskib med 20.000 tons olie blev påsejlet sideskibs af et fragtskib. På trods af at tankskibet Baltic Charter havde dobbeltskrog, slap knap 2.000 tons olie ud af lasten og tog retning mod de smalle farvande mellem Lolland, Falster og Møn.
I løbet af fredag og lørdag drev olie ind på strandene ved de tre øer og nåede Farø-broerne og Storstrømsbroen. Ikke alt olie drev på land, og godt vejr lørdag og søndag medførte, at de 4 miljøskibe fik suget næsten alt det, der drev frit omkring, op. På et tidspunkt gik det så hurtigt, at man kom i bekneb for steder at anbringe det. Man fandt heldigvis en pram, hvor det meste af olien kunne anbringes, for transporten til Kommunekemi i Nyborg. Desværre fik prammen slagside i dag, så mens man venter på at en ny pram kommer frem, er man begyndt at nedlægge olien i åbne depoter, lavet af pressening på land. Her til aften var der tilsyneladende kun en enkelt, stor olieplet tilbage. Den lå dog på et lavvandet område med siv, hvor man hverken kunne nå den fra land eller vand. I morgen vil man forsøge at nå olien med de køretøjer, man bruger når man høster siv.
Mens den mekaniske rensning og bortskaffelse af olien går over forventning, så ser det værre ud for dyrebestanden, specielt fuglene. Forsigtige skøn lyder på, at omkring 10.000 fugle vil omkomme på grund af olieudslippet. Ornitologer har fundet olieindsmurte fugle over et meget større område, end selve forureningen dækker. Ifølge samme ornitologer er der ikke andet at gøre end at skyde fuglene, og forsøge at forkorte deres lidelser. Olien ødelægger fjerdragtens varmeisolerende lag, så fuglene omkommer af kulde. Hvis man forsøgte at rengøre fjerene som det er set mange steder i verden ved olieudslip, ville det stadig ødelægge varmeisoleringen.
Olieudslippet er det næststørste nogensinde i Østersøen - og det største nogensinde ved en dansk kyst.
|
|
Her kan man se Farøbroen og den reserveofficer jeg overtog posten fra. Der er lagt en afspærring ud, som skal sørge for at olien bliver hvor den er under opsamlingen. |
Her er et stemningsbillede hvor man kan se solen gå ned bag kommandoposten.
Hver morgen stod vi op cirka 06:00 og kørte fra den kaserne vi var indkvarteret på til Beredskabscenter Sydsjælland (BRCSS i Næstved), hvor vi fik morgenmad - og kørte derpå ud til kommandoposten (KDOP).
Det var bl.a. mit job at sørge for at alt det praktiske omkring KDOP fungerede - varmeovnen, generatoren, så jeg skulle sørge for at de folk (typisk 1-2) som jeg havde til rådighed, var på forkant med udviklingen.
Om aftenen kørte vi hjem henad 19:00 tiden og fik mad på BRCSS igen, inden vi blev kørt til den militære kaserne hvor vi havde lånt indkvarteringsfaciliteter.
|
|
|
Her er vi i biblioteket på BRCSS hvor vi blev briefet af Chefen.
Hver aften blev vi briefet af den Chef der skulle lede indsatsen dagen efter, og det blev bestemt hvilke områder der skulle dækkes af hvilke hold.
|
Her sidder jeg og passer mit arbejde.
Jeg skulle hele tiden have opdaterede kort som kunne uddeles til førerne for de enkelte arbejdsgrupper, til hjemmeværnets rekognosceringshold, til pressefolkene etc.
Og da vi ingen kopimaskine havde, så skulle jeg tit kopiere og farvekode kortene i hånden.
|
|
|
Her et oversigtsbillede af kommandoposten. Ind til vi ankom, så havde det meste af kortarbejdet foregået i kommandopostvognen til venstre i billedet. Men vi fik sat et ekstra telt op, og gjorde det muligt at flytte hele KDOP indenfor.
Det, at biler og telt danner en helt lukket kasse med afspærringstapen fortil i billedet, er meget vigtigt, da der ellers uvægerligt kommer en masse folk indenfor på KDOP som ikke skal være der.
Det kan være pressefolk der ikke har en aftale, vognmænd der lige vil i tørvejr ind til de skal køre bort med en ladning olie, nysgerrige forbipasserende etc. etc.
En KDOP skal være afspærret og der skal være kontrol ved indgangen - ellers gror den til.
|
Her er et eksempel på mit arbejde. Området er inddelt i tre, og der er en områdeleder hvert sted. Det ændrede sig fra dag til dag, og ind i mellem fra time til time hvem der var chef for
hvilket område, og hvem der var underlagt hvem. Så skulle jeg sørge for at have mobilnumre på alle folkene og vide hvem der skulle have forplejning (mad/drikke) hvornår.
Dem der kørte rundt med forplejning var ofte på en hård opgave når de skulle ad ufremkommelige skovveje, gennem sivmarker for at finde folk der måske ikke
havde været helt præcise med at opgive hvilket koordinat de nu var på. Og det var ikke alle steder at mobildækningen var helt god.
|
|
|
Her er der fire mennesker i teltet, og der er allerede ved at være fyldt op. Så snart der kom nye forsyninger af kaffe, sodavand eller sandwiches, så dukkede der altid en håndfuld folk op
og skulle varme sig lidt inden døre. Den mørkegrønne pose der hænger rundt langs bagdelen af teltets krumning ledte varm luft rundt i teltet, fra den dieseldrevne
ovn udenfor. Der kunne blive dejligt varmt indenfor.
|
En ting jeg har bidt mærke i, er at korpset i høj grad er ved at gå over til mobiltelefoner i stedet for radioer.
Det er der fordele ved, men også nogle klare ulemper.
Fordelene er selvfølgelig at man er ikke afhængig af radioernes rækkevidde, som oftest kun er 10-15 km.
To personer kan også tale sammen mens to andre taler sammen - man er ikke afhængig af at vente til de første to er færdige.
Men ulempen er at de fleste er vant til ukritisk at tage deres telefon når den ringer - også mens de taler med andre, mundtligt.
Det kan give mange afbræk i en samtale - og når flere beslutningstagere er samlet, så kan det være umuligt at få ørenlyd for ringende mobiler.
På billedet her til højre, var cheferne i gang med at holde et møde på cafeteriet ved siden af KDOP - og jeg synes det var et oplagt billede af hvor udbredt
mobilen er blevet på indsatser.
|
|
|
Her var der endelig et øjebliks ro og man kan se KDOP indefra.
Selve teltet er en gummikonstruktion med nogle luftfyldte buer der holder teltdugen oppe. Man kan hhv. fylde eller tømme buerne med en støvsuger der følger med pakningen.
Det gør det utroligt hurtigt at rejse teltet. Fra man ankommer til et indsatssted til teltet er rejst behøver der ikke gå mere end 15 minutter.
Klik på billedet og se forstørrelsen - der kan du se de plastkæder der er hængt op under loftet. Her kan man montere lys, drop, tøjkroge, etc.
Man kan også se varmeledningen der løber venstre ud af billedet.
På bordet i forgrunden kan folk tage kaffe, radioer, blokke og skrivegrej.
|
|
Et stemningsbillede af aftentågen.
|
|
|
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;)