|
Konvojleder i Jugoslavien
Vinteren '94 - '95
(Klik på billederne for forstørrelser)
|
|
< Forrige side - side 1 -
Næste side - side 3 >
|
|
Her sidder jeg i bilen min Toyota Landcruiser "Olivia" og øver terrænkørsel. Den anden konvojleder, Jørgen, var kørelærer, og gav os en del tips og tricks til bl.a. glatførekørsel.
På billedet her viser speedometeret 120 Km/t og jeg har sommerdæk på - så det er ikke underligt at hjulene bare drejer rundt :o )
|
|
Hver morgen begyndte med at vi hentede chaufførerne i de tre Landcruisere og den værkstedsvogn som vi var udstyrede med.
Så kørte vi ud og vækkede "pigerne". Alle lastbilerne havde pigenavne, på samme måde som skibe, og blev kun omtalt i hunkøn.
Her er et billede af morgenstemning på den fabrik hvor vi havde fået lov at indlogere damerne om natten.
|
|
|
Beredskabsstyrelsen leverede ikke selv de madvarer der skulle deles ud. Det gjorde forskellige organisationer som var organiseret gennem FN. Vi skulle så bare køre madvarerne ud.
Oftest kørte vi derfor mellem et centralt madlager i Zagreb og forskellige, mindre lagre i Bosnien. Men ind i mellem så var vi med til at uddele madvarerne, hvis der ikke var
så mange folk til at organisere det på stedet. Det gav en meget større tilfredsstillelse at se de mennesker som skulle have gavn af maden, men det skete sjældent.
Her er vi ved at laste maden på lastbilerne.
|
Der var mange andre konvoj hold fra andre nationer og organisationer som også boede i Zagreb. Et af dem var et tysk konvojhold som vi havde en del at gøre med.
Blandt andet holdt vi nogle ret vilde fester med dem :o).
Når vi skulle have ekstra tunge ting med, så lånte vi ind i mellem en MAN truck af dem. Det er den her til højre. Den har fire aksler, og alle aksler kan bevæges
meget frit hvilket giver den stor manøvredygtighed. Desuden kunne den laste næsten det dobbelte af de 4,5 tons nyttelast som vore lastbiler havde.
Det skete tit at de andre konvojhold grinte af vore lastbiler. F.eks. når et af de franske hold med hængere som kunne laste lige så meget som 5-8 af vore lastbiler overhalede os på
motorvejen - så kunne vi godt føle at vi var lidt til grin. Men når vi så kom ud på de små støvede gedespor i bjergene, hvor vi var nødt til at slå terrængearet til og køre i bjergklatre
tempo - så fandt vi ud af hvorfor der også var behov for vores type lastbiler.
|
|
|
Her kom vi frem til et lager i Kroatien hvor vi var så heldige at der var en gaffeltruck til at hjælpe med aflæsningen.
...det var der nu oftest...
|
|
...andre gange så måtte vi aflæsse i hånden. Hvis vi så havde 6 lastbiler med á 4,5 tons - så kunne man godt forberede sig på nogle ømme overarme inden dagen var omme.
Note: Det lille smykke der glimter uden på min Beredskabskorpset T-shirt er et sølvkors jeg fik af Kirkekoret da jeg tog afsted fra Danmark. Det var jeg utrolig glad
for og jeg bærer det stadig den dag i dag.
|
|
|
Det andet som vi alle havde om halsen var et hundetegn. Det angiver vores navn, vores nationalitet og vores blodtype.
Jeg bruger stadig mit ind i mellem, når jeg er på opgaver i udlandet, hvor det kan blive nødvendigt for folk at identificere én, eller finde
ens blodtype i en fart.
For eksempel havde jeg det på i Tadsjikistan og i Polen.
|
|
< Forrige side - side 1 -
Næste side - side 3 >
|
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;)