TILBAGE

Kære hr. kreditor.

Som svar på deres rykkerskrivelse vil jeg anstændigvis bemærke, at Deres bøn om penge har rørt mig dybt.

De nævner endvidere, at den manglende indbetaling er et problem. Hertil kan jeg kun konstatere: Min herre, de aner overhovedet ikke hvad økonomiske problemer er.

I 1968 købte jeg et nedlagt savværk på afbetaling. Allerede året efter nedbrændte samme savværk.

Desværre var det ikke længere forsikret, i årene 1970-71 fødte min kone mig to sønner hvoraf den ene er dybt åndssvag.

I 1975 lånte jeg 3000 kroner til udbetaling på en brugt Bedford - lastbil, idet jeg ønskede at slå mig ned som selvstændig vognmand. Desværre var jeg senere samme år impliceret i et mindre færdselsuheld, hvorved jeg beskadigede 12 personbiler, fire huse samt et køleskab af mærket ATLAS og da mit kørekort ved samme lejlighed blev inddraget for en længere periode, var jeg nødsaget til at lukke min vognmandsforretning. Naturligvis med tab.

I begyndelsen af 80-eren købte jeg igen for lånte midler en forladt landbrugsejendom med tilhørende tørvemose samt et stk. ko. Det var min hensigt at ernære mig som selvstændig producent af tørv samt sælge lidt mælk ved stalddøren. Efterspørgslen på tørv var dog aftaget ganske betydeligt siden 2. verdenskrig, hvorfor min tørveproduktion ikke blev helt så profitabel, som jeg havde forventet, Selv ernærede vi os i det daglige med de fisk, som mine to sønner fangede i en nærliggende sø.

I 1986 kæntrede og sank min båd, hvorved min ene søn druknede. Desværre ikke ham, der var åndssvag.

Båden var, viste det sig, ikke forsikret. Den havde oprindelig en værdi på 766 kroner. Jeg skylder i dag fem år efter stadig godt 8.000 på den.

Efter den tragiske drukneulykke på søen begyndte min kone at dyrke andre mænd. En sen november aften hørte jeg det pusle i laden, hvorpå jeg besluttede mig til at afsløre min kones utroskab. Bevæbnet med mit haglgevær sneg jeg mig ud i laden og skød efter lydene. Det gik desværre ud over min eneste ko, der var dræbt på stedet. Skaderne bevirkede endvidere, at den elektriske installation blev ødelagt, hvorved hele laden nedbrændte totalt.

Kort efter forlod min kone mig.

I 1987 røg landbrugsejendommen på tvangsauktion og senere samme år blev min far alvorligt syg, hvorfor han optog mig som ligeværdig partner i hans korn- og foderstofforretning.

Kort efter døde min far. Manglende momsindbetalinger, oparbejdet skattegæld og almindeligt regnskabsfusk bevirkede, at firmaet krakkede med en gæld på godt 2,6 mio.

Det eneste aktiv, min far efterlod mig var en brugt herrecykel af mærket Remington. Cykelen viste sig senere at være stjålet, hvilket indbragte mig en bøde på 1.200 kr. for hæleri.

Jeg har med fuldt overlæg undladt at nævne de mere alvorlige ulykker, jeg i årenes løb har været ude for, da jeg bestemt ikke ønsker at de skal fatte medlidenhed med mig. Men som tidligere nævnt, så tror jeg ikke, de aner, hvad problemer er. Hvis de blot havde en tiendedel af de problemer som jeg har, så burde de prise dem lykkelig, og jeg håber herefter, at de er både flov og skamfuld over at have belemret mig og postvæsenet med deres smagløse rykkerskrivlser vedr. ussel mammon.

Med venlig hilsen

_____________________________________

TILBAGE