Der går i nat et glædesbud
imellem stjernetåger,
et smil fra universets Gud,
der skaber alt og våger.

En glæde, kun et englekor
kan synge mellem stjerner,
kan synge mod den kolde jord
og ind i vore hjerner:

At jordens barn og himlens søn,
der kender Guds metode,
er født som svar på al den bøn,
der bølger fra vor klode.

Det skabersmil, der altid før
var hjemløst mellem kloder,
er standset bag den lave dør
hos barnet og dets moder.

Et barn er født, nu ved vi, at
Gud vil os gode dage,
og jordens folk fra denne nat
har fremtid hos den svage.

Lars Busk Sørensen 1990